31 januar 2022

PowerGo og Spirii etablerer sammen et stort europæisk og hurtigladenetværk til elbiler 

  • PowerGo og Spirii etablerer 15.000 ladestandere over de næste to år 
  • 8.000 ladestandere vil være lynladere (150 – 350 kilowatt) 
  • PowerGo bygger og driver ladenetværket, mens Spirii leverer platformen til adgang, roaming og betalingsløsninger 
  • Ladenetværket dækker Holland, Tyskland, Belgien, Spanien, Storbritannien, Frankrig og Skandinavien 

PowerGo arbejdet tæt sammen med den internationale ladeplatform Spirii om etableringen af ladestandere i Europa, der tilbyder enkle, smarte ladeløsninger til alle elbilister. Investeringen accelererer både PowerGo’s og Spirii’s vækst- og udvidelsesplaner, og gør opladningen af elbiler mere tilgængelig og problemfri. Denne ambitiøse udrulning er allerede igangsat i Holland, Tyskland, Belgien og Spanien. 

Partnerskabet er baseret på en fælles ambition om at skabe et stort ladenetværk med problemfri og nem adgang for alle elbilister på tværs af landegrænser. Planen inkluderer installation af 15.000 ladestandere inden for de næste to år på flere europæiske markeder, hvoraf mere end 8.000 vil være lynladere (150 – 350 kilowatt). 

PowerGo forventer at installere offentlige og semi-offentlige ladestandere i Holland, Tyskland, Belgien, Spanien, Frankrig, Storbritannien og Skandinavien. Jagten på lokationer inkluderer i første omgang lade-hubs, detailhandelen, flåder og parkeringsfaciliteter. “PowerGo stræber efter at blive én af ​​Europas støre ladeoperatører inden for de næste år. Opdateret og brugervenlig teknologi er rygsøjlen i vores tjenester. I Spirii fandt vi en partner, der sikrer disse kvaliteter og gør elbilisme let og sjovt.” Jean-Louis Bertholet, CEO for PowerField. 

PowerGo implementerer og administrerer ladestanderne og har valgt Spiriis åbne ladeplatform til sikring af problemfri lade- og betalingsoplevelser for alle elbilister. Spirii Go-appen giver adgang til nem opladning, flere betalingsløsninger og roaming på tværs af europæiske landegrænser. 

“Vi er stolte af at kunne bidrage til et nyt og omfattende europæisk ladenetværk på vores ladeplatform. Partnerskabet med PowerGo giver fleksibel og nem opladning i hele Europa med den bedste brugeroplevelse for alle elbilister via en intelligent ladeapp. Dette partnerskab er endnu en vigtig milepæl i vores stræben efter at være markedsledende platform for eMobility.” Tore Harritshøj, CEO, Spirii. 

Oplad elbilen med solens kraft 

Som datterselskab af PowerField garanterer PowerGo, at strømmen til opladning er 100 % certificeret solenergi fra PowerFields solcelleparker. Dette sikrer et mere bæredygtigt energiforbrug og understøtter den grønne omstilling. Kombinationen af ladeløsninger til alle elbilister og bæredygtig energi er afgørende for PowerGo’s ambition om at være en essentiel europæisk ladeoperatør.  

Spirii 

Spirii er en international platform, der designer og bygger fremtiden for eMobility-ladeløsninger. Med en rig historie i EV-branchen stræber Spirii efter at levere højkvalitets, innovativ og markedsledende software og hardware, der muliggør en elektrisk fremtid for ladeoperatører, kommuner og elbilister. Hos Spirii er fokus på brugervenlige og intelligente ladeløsninger, der er både fremtidssikrede og gennemtestede.