31 august 2023

PowerGo starter opsætningen af offentlige ladestandere til elbiler i Gladsaxe og Vejen

PowerGo har igangsat udrulningen af offentlige ladestandere til elbiler i Gladsaxe Kommune og Vejen Kommune.

Vejen Kommune får installeret 84 ladepunkter til elbiler med en kapacitet på op til 22 kilowatt. Gladsaxe Kommune får installeret 54 ladepunkter på op til 22 kilowatt samt én lynlader på 600 kilowatt.

Lynladeren i Gladsaxe Kommune kan bruges af fire biler samtidig og har en maksimal kapacitet på 400 kilowatt pr. ladepunkt.

At stille ladepunkter til elbiler til rådighed i kommunerne gør opladning lettere for elbilister og øger incitamentet blandt byens borgere til at investere i en elbil.

PowerGo er operatør på alle ladestanderne. De står for udrulning og drift af ladestanderne og benytter ladeplatformen fra den danske virksomhed Spirii til at implementere, administrere og betjene ladestanderne. Og strømmen, der bruges på ladestanderne er fra 100% vedvarende energi.

PowerGo Charge-appen gør det nemt for brugerne at betjene ladestanderne og betale for deres opladning.

Udbygning af det offentlige ladenetværk

PowerGo har siden udgangen af 2022 vundet i alt 16 forskellige udbud om installation og drift af offentlige ladepunkter i Danmark. Alle projekter og detaljer heromkring offentliggøres snart.

Gladsaxe og Vejen er blandt de første kommuner, hvor PowerGo udruller et offentligt ladenet:

”Hos PowerGo er vi glade for at kunne bidrage med flere offentlige ladestandere i Danmark”, siger Ivo van Dam, teknologichef hos PowerGo og uddyber:

”Det markerer en stor milepæl i vores ambitioner om at udrulle et stort bæredygtigt ladenetværk i hele Europa. Vi hjælper danske kommuner med at forberede sig på fremtiden og komme nå deres bæredygtighedsmål”, siger Ivo van Dam.

PowerGo Chargers Gladsaxe/Vejen
PowerGo Chargers Gladsaxe/Vejen

Se flere projekter

Smarte og bæredygtige opladningsløsninger fra PowerGo

Projekter